Da min datter var 4-6 mdr. var jeg 99,999% sikker på, at der fandtes en anden dame ude i verdenen, der var meget bedre til at passe på mit barn end mig (hendes mor!) smiley

Jeg kunne intet gøre, der var “rigtigt” for min datter i mere end et par minutter, jeg kunne ikke finde ud af at give hende mad, jeg kunne ikke finde ud af at få hende til at sove, jeg kunne ikke finde ud af at trøste hende, jeg kunne ikke finde overskudet til at være hendes mor.

Det var ren overlevelse. Jeg var meget misundelig på andre mødre, der sad og var lykkelige, smukke og overskudsagtige. De fandtes på caféer, i mødregruppen, mine veninder. Jeg var TRÆT og følte, at jeg var den værste mor – at jeg manglede “mor-genet”. Jeg tudede tit og ofte. Jeg har råbt “hold nu din kæft!” til min datter (nok det, der har givet mig aller-allermest dårlig samvittighed). Jeg har været nødt til at lægge hende skrigende og gå i 10 sekunder for at banke hårdt i væggen/køkkenbordet/whatever, for derefter at vende tilbage og trøste og give omsorg. Jeg elskede min datter mere end ord kan beskrive, men hun fik det værste frem i mig – min (manglende) tålmodighed viste sig langt fra at være tilstrækkelig. Jeg følte mig utilstrækkelig.

Indimellem smilte min datter og indimellem faldt hun i søvn og indimellem spiste hun, hvad jeg serverede. Det gav dét, der skulle til for at redde mig fra afgrunden! Derudover var min kæreste på barsel i 10 uger, hvor vi jo så var to personer til at tage sig af hende. Det gav mig et lille break i søvnløsheden.

Min datter er nu 16½ mdr. Hun er mit et og alt smiley Jeg ved, jeg er hendes mor (100%). Den bedste hun kunne ønske sig. Jeg har lært mit barn at kende. Jeg kan mærke, hun elsker mig. Vi er et meget bedre “team”, hvis man kan udtrykke sig sådan.

Jeg vil gerne dele mine tanker. Det er første gang, jeg har været så ærlig, tror jeg. Jeg havde læst så meget om babyer og hørt så meget om babyer, inden jeg fødte min datter. Men jeg havde intet hørt om High Need Babies eller følsomme babyer. Hvis jeg havde vidst noget om dette emne, er jeg sikker på, at jeg endnu tidligere havde fået en bedre kontakt med min datter. Og mere selvsikkerhed i mor-rollen.

Måske nogen læser dette og genkender disse følelser. Det betyder, du ikke er alene smiley

Skrevet af Bettina Madsen