Blog Image

Familievejleder blogger om børn og familieliv

Læs artikler om nogle af de mest efterspurgte emner

Jeg håber at bloggen her kan være til inspiration. Kommenter endelig på artiklerne og kontakt mig hvis du har gode ideer til nye emner eller på anden vis kan bidrage til at gøre bloggen mere aktuel og interessant.

Hjem | Brevkassen | Respons | Kontakt | Nyhedsmail | Facebook | Del på fb

Hvad vil det sige ikke at presse et barn?

Sensitive og robuste børn Posted on lør, marts 23, 2013 18:21:24

Jeg oplever ofte forældre, der med de bedste og mest velovervejede intentioner kommer til at pålægge deres barn et meget stort ansvar og stressniveau i forsøget på, at undlade at “presse barnet”. Forældrene står rådvilde tilbage og forstår ikke, hvorfor det ikke hjælper at “fjerne presset”, og de bliver dybt ulykkelige, når de indser, at det de har gjort kun har øget presset.

Noget der presser et sensitivt barn er uforudsigelighed, svævende grænser, brudte rytmer, og ukendte forventninger.

Mennesker stresses generelt, når deres evner og egen opfattelse af deres evner ikke stemmer overens med de krav, forventninger og opgaver, som de møder.

At undlade at presse et sensitivt barn, må tage højde for disse ting, dvs. vi kan graduere forventninger, opgave og krav, for at lette presset på barnet, men må passe på ikke at understimulere barnet og at sætte forventningerne så lavt, at barnet føler, at der ikke er tillid til det.

At lette presset er også, at øge forudsigeligheden, så barnet ikke skal bruge sin kostbare energi på, at lede efter struktur, grænser og forudsigelighed. Med andre ord er den kendte struktur, de små varsler og hverdagens pejlemærker noget af det, der letter presset på barnet.

Det nærliggende for mange forældre, er at håndtere ordren “lad være med at presse” ved at fjerne krav og grænser, ved at smide strukturen ud og lade barnet bestemme rytmen, afprøve alt muligt nyt, for at forsøge at få barnet til at få det bedre, og venter på at barnet selv siger at det er klar til at hverdagen kommer tilbage, og det har desværre den diametralt modsatte effekt, Så hvis dit barn er presset, og du føler at du skal lette det pres, så er dette måske værd at have med i overvejelserne 🙂



Mor jeg vil gerne skrive dagbog hver dag

Sensitive og robuste børn Posted on fre, januar 25, 2013 11:21:56

Sensitive babyer bliver til sensitive børn, og hele tiden udvikler de sig. De lærer nye ting, modnes på alle planer, bliver selvstændige og det er vigtigt at vi forældre støtter op om denne udvikling. Sensitive børn har et forøget behov for at bearbejde dagen en eller flere gange om dagen og i hvertfald inden sengetid. Når de er små hjælper vi dem til at strukturere tiden inden søvnen, vi ser måske billeder fra dagen eller andet, som de kan forholde sig til. Stille og roligt forstår de mere og mere af en verbal gennemgang af dagen og gradvist bliver gennemgangen til dialog, inden den igen bliver til monolog i den indre forstand, fordi barnet magter bearbejdningen selv.

Det er en process for børnene at lære at bearbjde på deres egen måde, for når vi voksne taler deres dag igennem, så vil fokus ofte være på det hændelsesmæssige, for det, er hvad vi kan gengive på deres vegne. Det er også sådan de selv indlærer bearbejdningen selv i første omgang. Det giver nogle uundgålige problemer, for faktum er, at følelser og stemninger lagres langt bedre end handlinger og hændelser. Så for de børn, der tænker dagen igennem inden søvnen, er der ofte en periode, hvor frustrationen over at have glemt elementer i dagen fylder en del.

“MOAR hvad så hvis jeg ikke kan huske hvad jeg så lavede”

“Så tænker du bare, at du lavede et eller andet, som du har glemt, men måske kan du huske, hvordan du havde det?”

“Ja jeg glædede mig til et program i TV og jeg var bange for ikke at huske at se det”

“Ok fik du set det så?”

“Ja det gjorde jeg, men det var en genudsendelse”

“Nå øv, men så tænker du bare videre derfra – det du har glemt i mellemtiden, var nok ikke så vigtigt :)”

Vi støtter vores barn i selvstændigheden og i troen på at det er godt nok det de gør. Samtidig kan vi med fordel bruge disse små anledninger til at guide børnene til at tænke mere i følelser og stemninger, for det er dem, der fylder mest i hovedet og det er dem, der farver, hvordan de husker begivenhederne fra dagen.

For nogle børn åbner der sig en helt ny mulighed for egenbearbejdning, når de i skolen stifter bekendtskab med dagbogsskrivning. De første mange gange beskriver de måske kun en enkelt ting, men efterhånden som det bliver naturligt ser mange børn en stor værdi i dagbogen. Hvis de skriver dagbog på et tidspunkt efter skole, så bliver rigtig meget af dagen kortlagt for dem, de sidder og vender og drejer, hvilke detaljer, der skal med, stopper op og tænker over, hvorfor de mon tænke som de gjorde i en given situation osv. Det er bestemt noget, der for de skriveglade forkorter den vågne tid i sengen om aftenen, at de. f.eks skriver dagbog når de kommer fra skole.

Så til jer forældre, der har børn i skolealderen, som har behov for bearbejdning af dagen, måske er dagbogskrivning en løsning. Under alle omstændigheder, så husk på, at børnene gradvist skal overtage bearbejdningen selv. Det er vigtigt, at de bliver selvstændige også på dette punkt, både fordi du som forælder ikke kan gengive de dybder, som dit barn har behov for og du farver bearbejdningen ved at deltage og fordi dit barn har behov for at løsrive sig og blive selvstændigt.



Overstimuleringskarret

Sensitive og robuste børn Posted on søn, november 25, 2012 16:36:25

“Min datter er komplet umulig her
til aften; skriger og skælder ud og det tegner slet ikke godt for
natten … ja eller for i morgen …. Hun er altid vildt bøvlet, når
vi er hjemme. Det er super irriterende, for folk tror ikke på os.
Hun bliver nemlig ikke overstimuleret, hun elsker at være ude og
charmerer alle omkring sig, når vi er ude, så sover hun uden bøvl.
Det er da mærkeligt, at hun dér kan sove fra det hele, når hun
herhjemme ikke vil sove, og det er mærkeligt at hun bøvler ekstra
bag efter besøg, når hun tydeligvis ikke bliver overstimuleret af
det. Faktisk vil hun allerhelst ud og opleve en masse hver dag, for
så snart vi er hjemme så starter cirkuset”

Jo hun overstimuleres!, men
overstimulering ses kun i situationen, hvis dråben bliver nået i
situationen, og det gør den sjældent for et sensitivt barn.

Overstimulering er et kæmpestort
fokusområde i.f.t. sensitive mennesker … i særdeleshed børn, der
slet ikke har så avanceret en egenindsigt, som voksne. Derfor er det
ekstra vigtigt, at mor og far, pædagoger osv. er obs, på de små
signaler, og at de tager ansvar for at lære barnet at håndtere
stimuleringsgraden.

Jeg bruger ofte et kar som billede.

Når et barn er lille, er karret som en
skål. Indtryk fyldes i skålen som dråber, og på et tidspunkt
løber karret over. Barnet skriger, og mor kommer susende med en øse
til at sænke dråbebestanden.

Mor lærer at se de små tegn på, at
vandet er ved at nå kanten og kommer nu roligt hen og hælder dråber
fra, inden det går galt. Her lærer barnet også at mærke, hvordan
det føles lige inden mor kommer, og hvor rart det føles, at mor
“tager toppen af karrets indhold”. Barnet bliver faktisk så
dygtigt. at det selv kalder på mor, når det er tid, hvis hun ikke
lige selv opdager det.

Stille og roligt lærer barnet, hvad
det er mor gør, og begynder så småt at kunne efterligne det selv.
Mor opfatter ubevidst, at barnet nu selv forstår sit behov og
begynder at være i stand til selv at stille det. Mor støtter derfor
barnet i sin motivation for at kunne hjælpe sig selv. Mor etablerer
en bundprop i karret og hjælper sit barn til at bruge den.

Mor må stadig hjælpe barnet til at
begrænse hastigheden, dråberne falder med, for hvis indtrykkene
drypper for hurtigt i karret, så formår barnet ikke at bruge
bundproppen hurtigt nok, og mor må også vide, at hvis indtrykkene
er anderledes end vanligt, så kan barnet blive så opslugt af dem,
at karret fyldes, fordi barnet slubrer indtryk i sig og glemmer alt
om bundproppen. Derfor må mor i de situationer overtage kontrollen
af bundproppen.

Barnet vokser konstant i sin
egenindsigt og lærer meget hurtigt, hvad der er rart, og hvad der
ikke er rart. Det er ikke rart, at karret flyder over! Slet ikke hvis
det sker, hvor andre ser det! Og dog er det ofte ude, at karret
fyldes for hurtigt. Indtrykkene er mange, mor skal være social med
andre, leve op til deres forventninger, huske at overtage styringen
af bundproppen og forsvare, at hun gør det. Alt det imens hun har
travlt med på afslappet og overskudsagtig vis at nå at afværge, at
katastrofen sker og karret flyder over. Det er nemlig også en
forskel på at være hjemme alene og så at være ude – derhjemme er
det synd for barnet, at det overvædes, men ude er det en katastrofe,
som er synd for alle.

Barnet gør derfor, hvad det kan for at
undgå at være årsag til katastrofen. Ofte lægger barnet sig til
at sove eller regulerer på anden vis. Men det er jo ingen holdbar
løsning, for det giver mentalt overarbejde konstant at skulle kæmpe
imod, at karret flyder over. Det topfyldte kar kommer med hjem i et
barn, der er mentalt udkørt og ikke i stand til at kæmpe videre, så
ved den første dråbe er skaden sket. Barnet reagerer i fuldt flor
og mor, der også er mentalt udkørt efter udflugten, har ikke
overskud til at komme springende og øse vand af. Hun forsøger
desperat at få bundproppen op, men karrets indhold er alt for tungt
og kampen i afmagt er sat ind.

Heldigvis ved mor, at hendes eget kar
er udstyret med en overløbssikring. Mor har indtil nu ageret
overløbssikring for sit barn, imens barnet har lært at bruge
bundproppen, men bundproppen skal huskes for at have nogen effekt, og
mor skal også huske at være barnets overløbssikring for at det har
nogen effekt, så det ideelle ville jo være at etablere en
overløbssikring i barnets eget kar. Den overløbssikring kan dog
være lidt længe undervejs, for barnet skal have en vis kognitiv
udvikling før det kan lade sig gøre

Mor må agere overløbssikring i en
periode, men det er vigtigt, at hun hjælper barnet til at få
etableret bundproppen, lærer det at bruge den og lader barnet gøre
det. Det er vigtigt, at barnet lærer at mærke sig selv, lærer at
agere på sine behov og bliver selvstændig i.f.t. at håndtere sit
kar, for mor kan ikke være med altid, og barnet har ingen gavn af at
skulle have den særstatus, at lærere osv. skal have det som deres
opgave at styre bundproppen.

Mange forældre har svært ved at give
så meget slip, at barnet kan få lov at have sin egen
overløbssikring og på den måde blive uafhængig, men for barnets
selvstængighed og udvikling, er det vigtigt at gøre.



Han hører ikke efter

Sensitive og robuste børn Posted on fre, juli 15, 2011 07:59:19

Det er én af de frustrerede udmeldinger jeg ganske ofte får, fra forældre til børnehavedrenge. “Vi kan kalde på ham tyve gange, men han ignorerer os og når vi så skælder ud kigger han på os som om han tænker, hvad vi bilder os ind” Det er det samme nede i børnehaven og alle er ved at være trætte af det. Det kan selvfølgelig også dreje sig om piger, men generelt er problemet større hos drenge.

Der kan jo selvfølgelig være mange årsager til, at drengen tilsyneladende ikke gider at høre efter, og én af dem er at drengen ganske enkelt ikke opfanger henvendelsen. Ofte er det faktisk præcis, hvad det skyldes, selvom stort set ingen forældre har haft den overvejelse.

Der er rigtig meget larm i en børnehave. Vi forældre kan blive helt kuldrede af de fem minutter vi er der for at hente og bringe, men vores barn er i den støj hele dagen. Mange børn tillærer sig evnen til at “lukke af” for omverdenen, og drenges hjerner er ikke altid helt så hurtige til at modnes til at kunne opfange kollektive beskeder, når barnet lukker af for virvaret omkring. Når pædagogen eller forældrene kalder, så er det langtfra sikkert, at barnet hører det. Og hvis strategien er at råbe højere eller skælde ud, så er det måske det første, som barnet hører, når han “rives ud af sin selv-beskyttede verden”

Jeg skal selvfølgelig ikke afvise at adfærden KAN skyldes, at barnet ikke gider, er ligeglad, provokerende eller andet, men uanset hvad, så er min opfordring klar

“Vær sikker på at dit barn hører dig første gang!”

Så bliver årsagen og løsningen pludselig meget tydelig. Hvis dit barn opfører sig sådan her, så gå hen til ham og læg en hånd på skulderen af ham. vær sikker på, at du har opmærksomheden, før du siger “Vi skal snart spise, så du skal lige lege færdig” eller hvad det nu måtte være.

Jeg er ganske overbevist om, at hvis du sørger for, at dit barn hører din første og venlige henvendelse, så vil det enten løse hele problemet eller tydeliggøre, hvad problemet er.



Lavt selvværd – Hjælp dit barn til at turde komme til dig

Sensitive og robuste børn Posted on fre, januar 28, 2011 14:19:41

Det større barn (over 4-5 år ca.) med dårligt selvværd kan have meget svært ved at finde mod til at bekende sine fejl, mangler, behov, tristhed, angst osv. til en voksen. Selv den forælder som barnet har det stærkeste bånd til, vil måske opleve, at barnet ikke længere har mod til at komme og bede om hjælp, knus eller hvad det måtte være.

Som forældre til et barn med lavt selvværd kan angst, samvittighedskvaler, skyldfølelse omkring egen skyld i sit barns mistrivsel være voldsom, for det er sandelig barsk at se sit elskede og dyrebare barn have det skidt, uden at kunne hjælpe. Men du KAN hjælpe! og det er bestemt ingen selvfølge, at det er dig, der har gjort noget galt. Vær ikke bange for, at bede om hjælp. Uanset om du har tacklet dit barn perfekt eller mindre perfekt, så er du en stor del af løsningen på problemet og det er egentlig det vigtigste.

Min erfaring er, at indsatsen for et barns selvværd skal foregå i voksen/barn-kontakten. Når den bliver bedre, så følger barn/barnkontakten med, for børn KAN kommunikere med børn – Spørgsmålet er om voksne kan! Hos sensitive børn med lavt selvværd, skal der ikke mange negative oplevelser med én voksen til, før barnet mister tillid til den voksne, og der skal ikke oplevelser fra mange voksne til før barnet mister mod til at stole på voksne generelt .

Omvendt så er selvværdet dynamisk og kan til enhver tid bedres og skader repereres. Så selvom dit barn har det skidt nu, så er det ikke sådan det vil være altid. Det er aldrig for sent at rette selvværdet op, men det er klart, at det er sværere at ændre 60 år gamle tankemønstre end 2 år gamle, så jo før I får givet jeres barn hjælp til at vende udviklingen, des lettere vil det gå.

En sten i lommen – den hemmelige pagt

Et lille tricks, der KAN hjælpe mange børn til at føle sig mere tryg ved at komme til dig er at fjerne behovet for verbalt at skulle bede om hjælp.

Find sammen en sten, der er rund og glat at røre ved. Lad barnet have den i lommen. Aftal at hvis dit barn gerne vil have dig til at gå med på værelset, så skal han eller hun give dig stenen.

Når du får stenen, så skal du gå med med det samme og ikke sige en lyd, før døren på værelset er lukket. Det er vigtigt at du ikke “afslører at du har fået stenen” ved at sige noget, spørge til noget, afvise eller andet.

Alene på værelset kan dit barn få et knus, som ingen ser og her er der mulighed for at fortælle dig noget fortroligt.

Vær obs på, at dette IKKE fjerner eventuelle problemer, der skader barnets selvværd, men det øger jeres fortrolighed og hjælper til tillid og stabiliserer selvværdet en del. Med andre ord. Det er en god idé i svære situationer, men selvom dit barn hurtigt bliver gladere, så må der ofte en bredere indsats til, hvis det for alvor skal rykke noget.



Næste »