Blog Image

Familievejleder blogger om børn og familieliv

Læs artikler om nogle af de mest efterspurgte emner

Jeg håber at bloggen her kan være til inspiration. Kommenter endelig på artiklerne og kontakt mig hvis du har gode ideer til nye emner eller på anden vis kan bidrage til at gøre bloggen mere aktuel og interessant.

Hjem | Brevkassen | Respons | Kontakt | Nyhedsmail | Facebook | Del på fb

Har det følsomme barn bare ikke behov for søvn?

Søvn Posted on tors, november 25, 2010 20:40:42

Mange forældre til et følsomt barn stiller det spørgsmål, når deres barn bare ikke synes at ville sove. Lange kampe med at falde i søvn dag og/eller nat, utallige vågenperioder om natten og korte lure om dagen er mere reglen end undtagelsen.

Mennesker har behov for søvn og børn i særdeleshed. Selvom følsomme børn mange gange ikke vil sove, hverken nat eller dag, så er det ikke ensbetydende med, at de ikke har behov for deres søvn, men de har bare behov for passende rammer til at få opfyldt det behov. Det er vigtigt for barnets udvikling, vækst og immunforsvar, at barnet får den søvn, det har brug for. Desuden vil jeg vove den påstand, at jo bedre barnet sover om dagen, des bedre sover det om natten.

Det er gavnligt med lidt viden om søvn for at kunne forstå hvad det er barnet bøvler med og for at få fokus på, hvad der kan tænkes at være problematisk for barnet.

Det tager tid at falde i søvn
Børn har det som voksne. Det er svært at falde i søvn, når tankerne svirrer rundt i hovedet, så alle mennesker, særligt de sensitive af slagsen har behov for at få dagens oplevelser på plads inden det er muligt at falde i søvn. Hos det lille barn er tankerne og abstraktionsniveauet slet ikke nuancerede nok til en struktureret gennemgang af egne tanker og en gennemgang fra mors mund eller via billeder vil hurtigt kunne overstimulere et følsomt barn. Det er altså nødvendigt for det lille spædbarn, at dagen drosles ned og at barnet skærmes sidst på dagen, så det ikke overstimuleres og så tempoet sidst på dagen er lavt.

Denne mentale bearbejdning af dagen tager tid og det er sundt for barnet, at kunne ligge selv vågen og glad i sin seng inden det falder i søvn. Det er i mine øjne misforstået godhed at forsøge at få barnet lullet hurtigt i søvn, eller at forstyrre denne vigtige periode med sang, musik, snak osv. Det er ikke unormalt at små børn ligger ½ – 1½ time og pludrer, snakker, dimser krammer bamsen osv. og det er ikke synd, at barnet får den tid for sig selv.

Søvn- og orienteringsfaser
Når barnet så er faldet i søvn, er søvnen inddelt i faser (som den også er for voksne) Det lille barn drømmer meget og har ca. halvdelen af søvnen denne urolige drømmesøvn. Imellem faserne vågner barnet op i en eller anden grad. Her slår barnet sanserne til og registrerer om tingene var, som da det faldt i søvn. Hvis alt er som forventet, så lukker barnet bare sanserne ned igen og sover videre, men hvis tingene er forandret, så bliver barnet forvirret og utrygt.

“Vi går op og ned ad gulvet i halve og hele timer inden han falder i søvn. Så lister vi ham ind i sengen, hvilken han ikke vågner af, men 10 – 30 minutter senere vågner han med et skrig og så kan vi starte forfra” Ja denne situation er helt klassisk og dybest set er reaktionen er i mine øjne fuldt forståelig, for hvordan ville jeg reagere, hvis jeg lagde mig til at sove i min seng og så døsigt halvt i søvne opdager, at jeg faktisk ligger og sover i haven eller et andet sted? Eksemplet kan virke grotesk, men det er ganske sammenligneligt, bortset fra, at et lille barn ikke kan drage samme logiske slutning, som vi voksne kan.

Det er altså udfra mit synspunkt vigtigt at barnet falder i søvn i den ramme, som det skal gennemføre søvnen i. Dette dækker over alt fra at falde i søvn i sengen og ikke på armen til at mor ikke synger barnet i søvn osv.

Udviklingsspring og andre stressfaktorer
I perioder, hvor barnet udvikler sig meget eller er påvirket af ydre stressfaktorer såsom at starte i institution eller skole, flytte eller andet, påvirkes søvnen ofte. Selvom det her er fristende at ændre en hel masse ved putningen og søvnen, så er det faktisk en rigtig dårlig idé, for det er netop i de faser barnet har ekstra brug for de faste rutiner.

Behov for fast døgnrytme
“Hun sover for det meste to gange om dagen, men det kommer helt an på hvorlange lurene er og hvornår hun vågner om morgenen. Som regel sover hun midt på formiddagen og igen først på eftermiddagen, vel ved 14-tiden, men det afhænger af hvor længe hun så sover. Om aftenen kommer hun i seng når hun er træt, måske kl. 19.30 – 21”

Det kan være en rigtig stor hjælp for det følsomme barn at hjælpe det med at komme ind i en fast rytme, hvor starttidspunktet for lurene er faste. Det er ikke noget, der kan rettes til fra den ene dag til den anden, for ingen kan sove på kommando, men man kan sætte en tidsplan som mål og arbejde hen imod den. Det der vil ske er at lurenes længde og opvågningstidspunkter I takt med at rytmen vinder indpas, vil der ske det, at lurenes længde og opvågningstidspunkter af sig selv vil blive mere faste.

“Men nu er der jo ikke noget mønster i hvornår han vågner og hvor lange lurene er, så du må da nok kunne forstå, at jeg ikke bare kan bestemme hvornår han skal sove!”

At det er forskelligt hvor meget og hvor længe børnene sover er ikke nogen hindring for at arbejde hen imod en fastere rytme og det vil ændre sig helt naturligt, så søvnlængden bliver mere stabil, når rytmen er på plads.

Vi forældre kan arbejde hen imod, at barnet puttes på faste tider. Det er noget der rykkes gradvist. Hvis barnet sover mindre end 1½ time (for de børn under 1 år) så kan det måske hjælpes videre i søvnen eller dysses til ro i det mindste. Hvis barnet normalt sover 3 timer, men en dag kun sover 2, så hjælpes det også videre.

Når barnet vågner selv og kalder, tages det op. Hvis det barnet bare vågner og kigger, så lad det ligge (selvfølgelig ikke i timer). I de fleste tilfælde vil barnet indenfor 2 uger have rytmen på plads (hvornår det er sovetid) når den er på plads, så bliver lurene også regelmæssige i længde og nattesøvnen bedres.

Det er klart et tålmodighedsarbejde de første uger. Til gengæld har jeg set dette fungere og set udviklingen når det gør, så mange gange, at jeg slet ikke er i tvivl om, at det er en stabil vej frem.

Dette er nok det emne jeg har vejledt flest forældre og dagplejere i og jeg har endnu til gode, at se at det ikke lykkes.



Putteritual giver tryghed

Søvn Posted on ons, august 25, 2010 18:31:50

Der er mange gode måder at lægge sit barn i seng på det på. Det vigtigste ifm. putningen, særligt af det helt lille barn er i mine øjne, at barnet forberedes igennem et kendt putteritual og at det er forudsigeligt, hvad “putteren” foretager sig og at det signalleres tydeligt at nu er det sengetid og det er helt trygt at falde i søvn.

Her gør vi følgende og det har virket på vores 3 børn.

Sengetid og putteritual er fast HVER aften:

*Bleskift/toiletbesøg, med skift til nattøj

*Tandbørstning

*Evt. amning/flaske (ved siden af sengen med dæmpet belysning og uden snak)

*Læg barnet i egen seng

*Aftenbøn

*Syng 1 sang (den samme hver aften, indtil barnet kan vælge selv)

*Sig godnat og giv godnat kys

*Gå

Hvis barnet bliver ked, så gå ind og læg en tung hånd ovenpå dynen i ganske kort tid til det falder til ro og gå. Hvis barne ikke falder til ro bare ved jeres nærnær, så vug (hvis det ligger i vugge eller sig shh shh shh, men kun til der falderl ro på og gå så. Hvis Barnet virkelig ikke falder til jo, så tag det op, men kun til det falder til ro, så læg det igen.

Bliv ved at gøre det samme (altså ikke ny taktik hver gang)

Det sker at barnet allerede begynder at smågræde inden man kommer ud ad rummet. Så fortsætter jeg ud (selv om det kun er for få sekunder) – Jeg mener bestemt, at det giver en tryghed at barnet VED hvad der skal ske (mor er på vej ud) og samtidig oplever at mor hører gråd/kalden og reagerer på det, så jeg går ud og trækker døren til, venter 10-30 sek. for at høre, hvor det bærer henad og går ind igen.

Sørg i indkøringsperioden for så få ubekendte som muligt. Det betyder, at den samme putter og går frem og tilbage de gange det evt. bliver nødvendigt og den anden ikke deltager før barnet efter nogle dage har fanget, at sengetid, betyder at nu skal jeg sove og det er helt trygt. Det er også f.eks. den samme godnatsang der vælges hver aften i den periode.

Det er ikke utænkeligt at der går lang tid første aften, lidt kortere 2. aften igen lidt kortere 3. aften, men så plejer det at være på plads.