Børnenes forudsigelighed lider ofte under voksenlogikkens begrænsning. Vi voksne kan jo bare kigge på uret, så har vi pejlingen, men de mindre børn er afhængige af de voksnes struktur, for at kunne orientere sig.

Barnet forstår ikke nødvendigvis “om 10 minutter skal du i seng” men det forstår “når du har tegnet tegningen færdig, skal du i seng” på denne måde varsles barnet i det korte perspektiv, men det giver ikke megen overordnet orientering. Det gør derimod pejlemærker!

Pejlemærker er faste punkter på dagen, gerne nogle der ligger op til vigtige aktiviteter. Det kan f.eks være eftermiddagsmad når barnet er hentet fra institution efterfulgt af skærmning og højtlæsning efterfulgt af aftensmad. Mulighederne er mange, men ved disse faste holdepunkter kan det sensitive barn finde fodfæste.

Hvis barnet er kortsluttet ved afhentningen i børnehaven, og turen hjem er helt skæv, så kan den faste eftermiddagsmad være det holdepunkt, hvor barnet finder tilbage på sporet istedet for at hele dagen er ødelagt.

Jeg ser ofte i vuggestuen , at et barn afleveres anderledes end vanligt, og det hele derfor er komplet forkert, men så snart vi når formiddagssamlingen, så er barnet med igen, eller et barn, forventer, at skulle med i stillerum, men ikke kommer det og intet andet dur før håndvask inden frokost, og så er alt godt igen.

Pejlemærker er gode, fordi •barnet selv hurtigt kan lære at overskue dagen

•de kan hjælpe barnet tilbage på sporet

•barnet har glæde af dem selvom det ikke er istand til at modtage verbalt varsel, derfor har de også effekt midt i en overstimulering