December er ved at være slut, julen er vel overstået for nogle og overlevet for andre. De sidste uger har frustrerede forældres udbrud lydt. December, der skulle være en hyggelig måned er alt andet end idyl. Familiernes og hjerternes fest, lækkerier, der kun nydes dér, traditioner, som vi har glædet os til siden sidste år, familietid og hygge med juleklip, konfekt og dekorationer. Gaver i sokken, længe oppe med julekalender, slik og chokoladekalender. Vi ser tilbage på vores barndomsjul med glæder, eller med ønsket om glæde, og vi har glædet os til at give børnene den glæde og oplevelse.

Intentionerne er i top, men børnene er ligeglade, trodsige, pyldrede eller slet og ret utaknemmelige. Hvad går der galt? hvad er det de forventer, De er sure over gaverne i sokken, gider ikke hygge, og forstår simpelthen ikke, at juletræspynten ikke må smides med. Derudover, vil den ene ikke spise, den anden ikke sove, de er syge på skift og virker bare konstant irriterede.

Vi forældre bliver frustrerede, bekymrede, skuffede eller andet med rigtig god grund, for nu har vi glædet os til at berige vores børn og vi har gjort os umage med opgaven, men vi har måske glemt, at vores små børn er små børn. De julemåneder vi ser tilbage på fra vores barndom, er typisk dem, hvor vi var 5-12 år. Vi kan ikke forvente det samme af vores børn på 2-3 år.

Børn i den alder har typisk slet ingen erindring om sidste jul. De aner ikke, hvad 24 dage vil sige, hvad jul og nisser og julefrokost, konfekt, julepynt og juletræ er for noget. Julesokken, er som dumpet ned fra himlen, og hvorfor får de gaver hver dag? Hvad mon “Når det bliver jul” betyder?, mange børn vågner hver dag og tror, at nu er det den jul, som de skal glæde sig til uden helt at forstå, hvad det er de skal forvente. De skal deltage i en masse, som de ikke kan huske at have oplevet før, så som konfektfremstilling, småkagebagning, fremstilling af julepynt osv. For børn er glæden ofte i gentagelsen, og for alle de her hyggeaktviteter gælder, at de er engangsforetagelser, så børnene når ofte slet ikke at finde hyggen i dem.

Når så traditionerne for alvor spidser til og mor og far fulde af forventning viser deres barn juletræet, som de har sat ind og pyntet imens barnet var i vuggestue, så kolliderer forventningerne helt med hinanden, for barnet kommer hjem til et træ, der står midt i stuen med farvestrålende legetøj overalt FEST!! Barnet kan ikke nødvendigvis forholde sig til, at det ikke er legetøj, at det ikke er ok, at hive i grenene, lægge bamsen derop pille pynten af og smide med den. Barnet gør bare, hvad det tror, at det skal og får skæld ud. Det her er en klassisk konflikt, for den irettesættelse kommer fuldstændig bag på barnet, og for mange børn, resulterer det i voldsomme frustrationsudbrud.

December er en dejlig måned, og for os voksne er en måned ikke lang tid, ja det vil sige, at den måned der går i en graviditet, fra man er indenfor termin til man er over tid og bliver sat i gang er UENDELIG lang for en del kvinder, og det samme er december for børn! På mange måder kan de to ting sidestilles, for barnet vågner også hver dag og håber, at det er i dag, det der de egentlig ikke ved, hvad er og som de måske endda er lidt bange for. I løbet af måneden dukker alt muligt hyggeligt/spændende/skræmmende op, en hel masse de ikke kender, en hel masse tegn på at NU er det nok nu. Den største forskel på de to måneder er egentlig, at en måned i et 2 – 3 årig barns liv er en større andel af barnets levede liv end hele graviditeten er for en førstegangsgravid medmindre kvinden er under 18 år!

Så bliver det den 24. december og barnet får ENDELIG at vide at nu er det jul. Nu er det endelig nu at “mormor og morfar kommer og jeg skal have masser af gaver” men men men, det er ikke nu, for først skal der spises, hvad de voksne mener er lækker morgenmad, så skal det sidste ryddes op, og gøres rent. I radioen er ny musik og hjemmet er fyldt af en underlig lugt af noget mad, som barnet ikke kender, og der sker en masse ting – meget af det er hemmeligheder, som barnet ikke kan forholde sig til, og hvor bliver den der jul egentlig af? ud på eftermiddagen kommer mormor og morfar endelig, SÅ er det tid til gaver, men nej, det er det ikke, for nu skal de voksne hygge med kaffe, og dække bord. Barnets tålmodighed er på nulpunktet og pjevseriet tager til, om det skyldes uforudsigeligheden eller at middagsluren blev sprunget over, fordi den blev nægtet er svært at afgøre. Pludselig dukker julemanden op, en skræmmende mand, hvis ansigt er næsten helt dækket af skæg. Barnet synes ikke at julemanden er sjov, men nu kom der i det mindste en gave, som barnet måske er for forundret, træt og overkørt til at pakke op, så det bliver lige klaret i hast inden en MEGET land middag med noget mad, som er nyt for barnet. Da programmet endelig når dertil, at der skal danses om juletræet og pakkes gaver op er barnet ofte enten overtræt eller faldet i søvn.

For rigtig mange familier er december og jul årets skuffelse og katastrofe og den bliver fulgt op af juledage, med lige så stort kaos, men det behøver heldigvis ikke være sådan, heller ikke selvom du har et sensitivt barn

Overvejelser og ideer til næste år.

*Husk, at alting er som nyt for dit barn, og at et lillebarn lille barn ikke forstår 24 dage.

* Lav en afkilpningskalender, som I klipper en dag af sammen med barnet som det første hver morgen, så barnet ved fra morgenstunden, at det der jul er ikke i dag (eller at det er i dag).

* Hvis barnet får gaver i en sok eller lign. så lad sokken være i stuen, så barnet ikke får ødelagt nattesøvnen af at julemanden (der måske er farlig) lister rundt på værelset om natten – OG fortæl barnet at når det bliver jul, så skal julemanden have sokken med, for så er det slut med gaver (så slipper barnet for den frustration d. 25)

*Se billeder fra sidste jul, for at hjælpe barnet til at danne billeder af, hvad det der jul er for noget.

*Gør meget ud af at tale hver dag igennem med barnet hver eftermiddag og aften, for der er brug for ekstra hjælp til at sætte begreber på alle julens aktiviteter.

*Forbered barnet ekstra på alt, hvad der skal ske i hele december (ikke først, når den kører af sporet) særligt på, hvis I skal lave noget traditionelt eller for barnet nyt.

*Det er bedre at lave konfekt 3 korte kange end 1 lang, og måske er det ikke nødvendigt, at barnet skal præsenteres for alle de hyggelige aktiviteter på én december.

*Indrag barnet i det med juletræet, lad barnet være med når det kommer ind i stuen, og med til at pynte, fortæl om hvorfor det er der, og at det er pynt.

*Lad barnet vide, hvor julegaverne er, og sig at det derfor er midlertidigt slut med at gå derind. Mange børn bruger ellers for meget krudt på at finde de gaver, og skal derefter have dårlig samvittighed i måske uger over at have gjort noget forkert, eller skal spekulere alt for meget over en låst dør.

* d. 23. december, fortæl barnet, at i morgen er det jul, og, hvad der skal ske hvornår på dagen – lad gerne barnet hjælpe med at tegne en tidslinje, med juleaftensdags aktiviteter og hæng den op, hvor barnet kan se den, så barnet kan orientere sig i dagen.

*Nogle sensitive børn kan ikke rumme uvisheden om hvad julekalenderen eller julegaverne indeholder. Det kan være så voldsomt, at forventningens glæde helt forsvinder, at det medfører reelle trivselsproblemer for barnet. Hos de børn kan det være en god idé at smugkigge. Så ved barnet, hvad det glæder sig til og KAN glæde sig.

*Lad barnet hjælpe med at sætte julegaverne på plads på værelset d. 25.så barnet ikke vågner til 10 fremmede dukker der stirrer, eller til et værelse, der ser helt forkert ud.

*Brug dagene efter jul til at fade magien ud. Leg med gaverne, vær sammen, gå en tur og se, at alt er som det plejer. Gør de ting, som I tit gør sammen, som barnet kender og som det kan lide

Hold dagsrytmen selvom I alle har fri, lad dagens faste holdepunkter være som de plejer i så vid udstrækning som muligt.