Der er mange gode måder at lægge sit barn i seng på det på. Det vigtigste ifm. putningen, særligt af det helt lille barn er i mine øjne, at barnet forberedes igennem et kendt putteritual og at det er forudsigeligt, hvad “putteren” foretager sig og at det signalleres tydeligt at nu er det sengetid og det er helt trygt at falde i søvn.

Her gør vi følgende og det har virket på vores 3 børn.

Sengetid og putteritual er fast HVER aften:

*Bleskift/toiletbesøg, med skift til nattøj

*Tandbørstning

*Evt. amning/flaske (ved siden af sengen med dæmpet belysning og uden snak)

*Læg barnet i egen seng

*Aftenbøn

*Syng 1 sang (den samme hver aften, indtil barnet kan vælge selv)

*Sig godnat og giv godnat kys

*Gå

Hvis barnet bliver ked, så gå ind og læg en tung hånd ovenpå dynen i ganske kort tid til det falder til ro og gå. Hvis barne ikke falder til ro bare ved jeres nærnær, så vug (hvis det ligger i vugge eller sig shh shh shh, men kun til der falderl ro på og gå så. Hvis Barnet virkelig ikke falder til jo, så tag det op, men kun til det falder til ro, så læg det igen.

Bliv ved at gøre det samme (altså ikke ny taktik hver gang)

Det sker at barnet allerede begynder at smågræde inden man kommer ud ad rummet. Så fortsætter jeg ud (selv om det kun er for få sekunder) – Jeg mener bestemt, at det giver en tryghed at barnet VED hvad der skal ske (mor er på vej ud) og samtidig oplever at mor hører gråd/kalden og reagerer på det, så jeg går ud og trækker døren til, venter 10-30 sek. for at høre, hvor det bærer henad og går ind igen.

Sørg i indkøringsperioden for så få ubekendte som muligt. Det betyder, at den samme putter og går frem og tilbage de gange det evt. bliver nødvendigt og den anden ikke deltager før barnet efter nogle dage har fanget, at sengetid, betyder at nu skal jeg sove og det er helt trygt. Det er også f.eks. den samme godnatsang der vælges hver aften i den periode.

Det er ikke utænkeligt at der går lang tid første aften, lidt kortere 2. aften igen lidt kortere 3. aften, men så plejer det at være på plads.