Blog Image

Familievejleder blogger om børn og familieliv

Læs artikler om nogle af de mest efterspurgte emner

Jeg håber at bloggen her kan være til inspiration. Kommenter endelig på artiklerne og kontakt mig hvis du har gode ideer til nye emner eller på anden vis kan bidrage til at gøre bloggen mere aktuel og interessant.

Hjem | Brevkassen | Respons | Kontakt | Nyhedsmail | Facebook | Del på fb

Grænsesætning

Forældrerollen Posted on ons, august 25, 2010 22:36:18

Det er i mine øjne vigtigt, at forældre gør sig klart, at det er med til at forme deres børn, hvordan de vælger at sætte grænser i forhold til deres børn. Jeg mener at konstruktiv grænsesætning tilser flere formål. Nogle godt nok på lang sigt, men jeg har det for øje fra starten af, for jeg mener, at det giver barnet de bedste muligheder.

*Barnet skal lære hvad det må og ikke må

*Barnet skal lære at aflæse på andre mennesker, hvornår det nærmer sig og overtræder deres grænser

*Barnet skal lære sine egne grænser at kende

*Barnet skal lære at sætte grænser for andre

*Barnet skal lære at rumme de følelser, der opstår, når det får et nej

Nogle eksempler på, hvad jeg mener kan være: Jeg bruger ikke min fysiske overmagt overfor mine børn, for jeg ønsker ikke at de skal lære at den stærkeste vinder. Jeg tilstræber i det hele taget ikke at bruge så voldsomme virkemidler, for så tror jeg dybest set at børnene får svært ved at aflæse og forstå, hvornår de har overtrådt andres grænser, fordi de ikke er vant til at mor og far sætter grænser, som de fleste andre, som de vil støde på i deres liv.

Der vil opstå situationer hvor barnet laver noget virkelig farligt og alle kan i kampens hede komme til at råbe for højt, tage for hårdt fat eller andet. Jeg tror ikke at der er mange, der kan sige sig helt fri for, at havne der i enkelte tilspidsede situationer, og jeg tror ikke, at barnet tager skade af at mærke, at wauw DET må jeg ikke – hvis det bliver fulgt op med en forklaring og evt. undskyldning for den voldsomme reaktion, på barnets niveau.

Når et barn ikke må, hvad det gerne vil eller bliver stoppet i, hvad det er igang med, så vil det ofte vække føleser for barnet. Jo mere følsomt barnet er, des voldsommere vil reaktionen ofte være, fordi følelserne er mange og store. Jeg hører tit formuleringer ala “Ja hun er sur fordi hun ikke kan få sin vilje” eller “hahahaha ja han må jo bare forstå, at alting ikke kan gå efter hans hoved”. Mange drager den konklussion, at en sådan reaktion handler om, at barnet bare vil have ret, hvilket efter min opfattelse ikke altid er en dækkende beskrivelse.

Børn kan rammes af de samme store følelser som vi voksne kan, men de kan måske ikke sætte de samme ord på. Jeg mener, at det er vigtigt at vise forståelse for barnets utilfredshed “Ja det er også irriterende at du ikke må det, men her skal du se, du kan lege med den her” Jeg mener at det er vigtigt at den voksne er tydelig og konsekvent i hvad reglerne er, men samtidig så synes jeg at det er vigtigt at barnet føler sig set, hørt og i særdeleshed forstået. Det er så afgørende for vores børn, at det er de føler sig værdifulde og at de kan stole på, at selvom de gør noget forkert, så ER de ikke forkerte. Vi kan gøre det SÅ meget lettere for vores børn, at blive dygtige til at rumme deres følelser på en konstruktiv måde, ved at gøre hjemmet til et sikkert og trygt sted at øve sig.



Når temperamentet raser

Sensitive og robuste børn Posted on ons, august 25, 2010 19:55:19

Jeg synes, det er fantastisk, når ungerne opdager, at de kan bestemme noget, at de kan blive hørt, ja at deres mening betyder noget. De kan en hel masse og bliver frustrerede, når de ikke kan eller må, hvad de vil – STORARTET og dybt frustrerende for deres forældre, men mindst lige så meget for dem selv! Børn i den alder har ikke altid ord og modenhed til at give udtryk for, hvad det dog er der har bragt deres temperament sådan i kog. Rigtig mange forændre til børn på +/- 1½ år river sig selv i håret i frustration, for HVAD foregår der? Er der grund til bekymring, for at noget er galt? Skal barnet bare forstå at den form for hysteri ikke accepteres eller skal det trøstes? Er det tid til at blive vred eller skulle man hellere vise forståelse og omsorg?

Ja der er store overvejelser og betydningsfulde valg forbundet med at være forældre og det er ikke altid lige nemt at bevare ro og overblik, når man selv er ved at koge over eller måske endda allerede er i kog.

Og hvad er så smart at gøre? Efter min mening er det meget essencielt, at se og høre, gøre sig umage med at forstå, anerkende og ikke mindst være tydelig, forudsigelig og konsekvent. Det er en forenem opgave at lære at forstå sit barns ordlyde og ord og vise at man har hørt og forstået hvad barnet siger. Nu er det jo desværre ikke altid helt indlysende, hvad det nu er de lyde betyder, hvis det ikke vil lykkes, så sig at du gerne vil, men ikke kan forstå det. Det kan også i situationer virke som den lette løsning, at VÆLGE ikke at forstå, at barnet vil have slik eller andet, men der må man som forældre træde i karakter og vise barnet, at deres budskab er forstået; “Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have slik, men det skal vi ikke have idag” VRÆL! “Ja det er også ærgerligt, når du nu gerne ville have haft det”

Jeg tror også, at det er vigtigt at hvile i, at det er naturligt og at alle de andre i “Brugsen” godt ved, at det er naturligt og ikke skyldes, at du er en dårlig forælder, at dit barn brokker sig højlydt. Når du er lige ved at gå til i forlegenhed, afmagt eller andet, så luk ørerne, kig på dit barn, træk vejret dybt og forestil dig, hvor skøn han er når han sover (Ja det lyder måske tåbeligt, men jeg synes, at det virker)

Jeg tror på, at tydeligheden, forudsigeligheden og autensiteten hos de voksne er vigtig, samtidig med en anerkendelse af at barnet reagerer, som de gør af frustration. De har som 1½ årige lige opdaget at de kan bestemme noget, at de har betydning og kan handle selv, men hvordan håndteres det nu lige, og hvorfor møder de nu pludselig modstand (på en måde, som de ikke har opfattet før)

Tro på, at børnene nu skal lære og blive modne til at bruge deres nye færdigheder samtidig med at de må lære at rumme frustrationen. Det sidste kan være svært, og det er et punkt, hvor mor og far måske ikke altid har helt let ved at blive enige om en fælles tilgang, men min mening er ,at hvis børnene får rum til og forståelse af deres frustration samt en udvej til “med æren i behold” at blive god igen, så skal det nok gå.



Putteritual giver tryghed

Søvn Posted on ons, august 25, 2010 18:31:50

Der er mange gode måder at lægge sit barn i seng på det på. Det vigtigste ifm. putningen, særligt af det helt lille barn er i mine øjne, at barnet forberedes igennem et kendt putteritual og at det er forudsigeligt, hvad “putteren” foretager sig og at det signalleres tydeligt at nu er det sengetid og det er helt trygt at falde i søvn.

Her gør vi følgende og det har virket på vores 3 børn.

Sengetid og putteritual er fast HVER aften:

*Bleskift/toiletbesøg, med skift til nattøj

*Tandbørstning

*Evt. amning/flaske (ved siden af sengen med dæmpet belysning og uden snak)

*Læg barnet i egen seng

*Aftenbøn

*Syng 1 sang (den samme hver aften, indtil barnet kan vælge selv)

*Sig godnat og giv godnat kys

*Gå

Hvis barnet bliver ked, så gå ind og læg en tung hånd ovenpå dynen i ganske kort tid til det falder til ro og gå. Hvis barne ikke falder til ro bare ved jeres nærnær, så vug (hvis det ligger i vugge eller sig shh shh shh, men kun til der falderl ro på og gå så. Hvis Barnet virkelig ikke falder til jo, så tag det op, men kun til det falder til ro, så læg det igen.

Bliv ved at gøre det samme (altså ikke ny taktik hver gang)

Det sker at barnet allerede begynder at smågræde inden man kommer ud ad rummet. Så fortsætter jeg ud (selv om det kun er for få sekunder) – Jeg mener bestemt, at det giver en tryghed at barnet VED hvad der skal ske (mor er på vej ud) og samtidig oplever at mor hører gråd/kalden og reagerer på det, så jeg går ud og trækker døren til, venter 10-30 sek. for at høre, hvor det bærer henad og går ind igen.

Sørg i indkøringsperioden for så få ubekendte som muligt. Det betyder, at den samme putter og går frem og tilbage de gange det evt. bliver nødvendigt og den anden ikke deltager før barnet efter nogle dage har fanget, at sengetid, betyder at nu skal jeg sove og det er helt trygt. Det er også f.eks. den samme godnatsang der vælges hver aften i den periode.

Det er ikke utænkeligt at der går lang tid første aften, lidt kortere 2. aften igen lidt kortere 3. aften, men så plejer det at være på plads.



Barnets udvikling sker i spring

Andet Posted on ons, august 25, 2010 18:11:59

Helt små børn oplever alt for første gang. Alle deres sanser og hele bearbejdningsprocessen for indtryk kører på højtryk. Jo mere sensitivt barnet er, des mere åbne grænser er der for, hvad det tager ind og hvor dybt det går. Børn har brug for kærlighed tryghed, mad, søvn, forudsigelighed, ro, skærmning, leg stimulering og meget andet i varierende dosis. De forskellige behov ændrer prioritering over dagen og efter rammen, og det er der ikke forskel på om de er midt i et udviklingsspring eller ej.

Kendskab til disse udviklingsspring giver mig er en forståelses- og en handleramme. Jeg får kendskab til at udviklingen foregår i spring, og at der til givne tidspunkter sker store forandringer i børns sansebearbejdning. Jeg mener at forældre får en bedre mulighed for at imødekomme deres børns behov ved at vide hvordan deres verden forandrer sig. F.eks hvis et lille barn har behov for meget skærmnng i løbet af dagen. Det kan foregå f.eks i barnets seng eller måske svøbt i en dyne på forældrenes arm. Det kan være rart at vide at omkring en given alder, vil ens barn pludselig se i farver, for så kan skærmningsstederne jo tilpasses (hvid dyne m.v.), så de ikke pludselig bliver fremmede, anderledes og overvældende, med pink bamser, og farvestrålende skove osv.

Qua min uddannelse ved jeg at man bedst tillærer færdigheder, når udfordringerne hverken er for store eller for små og hvis min børn bliver komplet overstimuleret af ligegyldige ting, som dynens farve, skyggerne i vuggen osv, så bliver udfordringerne også for store til at de effektivt kan lære og udviklingsspringene bliver trukket ud. Sådan må det være tænker jeg, rent logisk.

Robuste børn lader sig ikke i samme grad mærke med det, så forældre til robuste børn erfarer ofte bare at barnet pludselig har lært en masse nyt.

2 af mine egne børn er følsomme børn og bevidstheden om og accepten af disse udviklingsspring har helt klart gjort, at jeg har haft større forståelse for at mine børn pludselig og “uden grund” bliver pjevsede og tryghedssøgende.